Natur-
videnskabelig storytelling

Naturvidenskabelig formidling i nyskabende formater

Scientwist er drevet af begejstring og fascination af naturvidenskab og en nysgerrighed på, hvordan den glæde kan deles med så mange andre som muligt og inspirere andre til at dykke ned i naturvidenskaben.

Den nysgerrighed kommer i Scientwist til udtryk gennem et ønske om at skabe fængende fortællinger med afsæt i naturvidenskaben, og udvikle nye formater for formidling, hvor videnskaben ikke er hverken afskrækkende eller ekskluderende.

Scientwist handler om at leverer naturvidenskab med et twist af humor og kreativitet, om at skære de hjørner der er nødvendige for at den fængende fortælling kan få lov at spire frem og leve – men aldrig på bekostning af fagligheden!

Scientwists MISSION

Nysgerrighed og undren

Naturvidenskaben piller alle de unødvendige og usandsynlige forklaringer ud af vores verdensbillede og giver os et pålideligt og kraftigt værktøj vi kan bruge til at forstå naturen omkring os.

At være nysgerrig, se op og undre sig over, hvad man ser, hvordan det mon kan være og hvilke mønstre og sammenhænge man kan finde, det er kernen i at tænke naturvidenskabeligt.

Desværre glemmer alt for mange at være nysgerrig, og de glemmer at undre sig. Hvis man bare tager alt det naturen sender efter en for givet, og slår det hen med et Nå!, så går man glip af så utrolig mange fantastiske oplevelser, og man risikerer at blive til fals for underlødige forklaringer.

Missionen for Scientwist er at skabe undren og nysgerrighed og ad den vej anspore en naturvidenskabelig tilgang til verden. Men for at opnå det, er det nødvendigt at gøre naturvidenskabens forklaringer tilgængelige og forståelige, erstatte ligningerne og graferne med genkendelige fortællinger, som skaber en følelsesmæssig reaktion hos modtageren. Det er netop det kunsten er allerbedst til. Derfor er sammensmeltningen af naturvidenskaben og kunsten også helt central for Scientwist. Kunsten er ikke bare et formidlingsværktøj for naturvidenskaben, men en ligeværdig partner, og det er gennem det samspil den gode, lærerige og inspirerende fortælling bliver forsøgt skabt, hvad end det er i ord, lyd eller billeder.

Børnebøger der forener
læring og humor

Gennem en serie af 6 humoristiske fortællinger tager den godmodige fysiker Finn Foton og hans søn William børn med på naturvidenskabelige eventyr i Gåseby.

Poetiske fortolkninger af fysikkens ligninger

Fysikkens ligninger kan være svære at forstå – nogle synes næsten de er skræmmende eller endda intimiderende. De rummer så mange fantastiske indsigter i, hvordan naturen omkring os fungerer, men det sker i et ganske særligt sprog. Kan det sprog mon omformes til fortællinger? Vi har gjort forsøget med fire at fysikkens mest ikoniske ligninger.

Populærvidenskabeligt

Læs og hør et lille udpluk af Scientwists bidrag til den offentlige debat om naturvidenskab.

Boganmeldelse: “Kom med drengen Pierre og hunden Fax på tur i ny grafisk roman”

Læs anmeldelsen i Videnskab.dk af tegneserien “Kvanteuniverset”.

“Selvfølgelig ved jeg, hvad en kvantecomputere er – det lærte jeg da i skolen!”

Læs om baggrunden og motivationen for lærebogsmaterialet “Kvantecomputeren” til folkeskolens ældste klasser.

“Kunst og fysik i konstruktiv interferens”

Artikel i tidsskriftet KVANT om samarbejdet mellem kunst og fysik.

Naturvidenskab fortalt kreativt

Tøv ikke med at tage kontakt, hvis du synes Scientwists arbejde er interessant, hvis du er interesseret i et booke et foredrag om naturvidenskabelig storytelling eller hvis du bare gerne vil have en engageret fysiker ud til at fortælle om kvantefysikken og perspektiverne for nye kvanteteknologier.

Scientwist

c/o Ulrich Hoff
Amagerfælledvej 12A 3th
2300 København S
CVR: 44272687

Proudly maintained by Scientwist, powered by WordPress