Podcasts, der gør dig klogere

Lyd er et spændende format, og som formidler er det interessant at være berøvet det visuelle element. Det åbner nye muligheder for en fortælling, at den bliver leveret direkte til lytterens øregange og uden billeder, og samtidig er det vildt udfordrende ikke at have billedsiden til rådighed. I forhold til at formidle komplekse og abstrakte faglige emner er det en udfordring, men samtidig er det også vanvittig spændende at skulle sætte scenen gennem ord alene.

Scientwist har nysgerrigt kastet sig ud i at arbejde med lydfortællinger, og forhåbentlig kommer der mange nye projekter på den front.

Godnathistorier fra Mandø

Mørket er på én gang både fascinerende og skræmmende. Det skærper vores sanser, og hvis vi giver os tid til at være udenfor i nattemørket og opleve det, så åbner der sig en helt ny verden – ikke mindst, hvis vi kigger op. Men det fuldstændige nattemørke er noget vi kun oplever alt for sjældent. Den kunstige belysning omkring os jager det på flugt, og derfor oplever vi kun en brøkdel af, hvad stjernehimlen har at byde på.
Heldigvis har mørket stadig enkelte enklaver – vadehavsøen Mandø er én af dem.

“Godnathistorier fra Mandø” er en podcastserie i 8 afsnit, der forener vandrehistorier fra Mandø med naturvidenskabelig indsigt i de astronomiske objekter og fænomener nattehimlen rummer samt de historier, der knytter sig til dem.

Lyt til Godnathistorier fra Mandø

1. Andromeda

2. Tyren

3. Månen

4. Capella

5. Lyren

7. Venus

6. Skytten

8. Hjertetågen

Periodisk

Periodisk er en podcast om det periodiske system, om alle de grundstoffer alt omkring os er opbygget af, og hvordan naturvidenskaben stødt og roligt har afluret dem deres hemmeligheder og det system, der favner dem alle sammen. Periodisk går hele vejen og leverer spændende, oplysende og underholdende fortællinger om alle 118 grundstoffer i det periodiske system. Læs mere om Periodisk og hør episoderne på seriens hjemmeside her.

I 2024 vandt Periodisk både Prix Audio priserne for “Årets Pioner” og “Årets Nicheprogram”.

Scientist har haft fornøjelsen af bidrage til podcasten som videnskabelig faktatjekker – fantastisk opgave!

Scientwist

c/o Ulrich Hoff
Amagerfælledvej 12A 3th
2300 København S
CVR: 44272687

Proudly maintained by Scientwist, powered by WordPress