Om Scientwist

Mit navn er Ulrich Hoff, jeg er PhD i kvantefysik og har i mere en 10 år arbejdet som forsker på Danmarks Tekniske Universitet inden for kvantefysik og kvanteteknologi.

I 2023 skiftede jeg forskerlivet ud med en stilling i startup virksomheden Kvantify, hvor vi udvikler software og algoritmer til kvantecomputere med særligt fokus på anvendelser inden for drug discovery, life science og mere generelt kemi.

Fysikken sidder i mig, helt ind til benet, og jeg elsker at dele den fascination og glæde ved naturvidenskaben med andre nysgerrige. Samtidig har jeg en stor svaghed for det kreative og for at finde skæve overraskende vinkler på det faglige, som kan hjælpe med at gøre det tider lidt abstrakte stof mere tilgængeligt for mange andre. Derfor lægger jeg en masse energi i at formidle og kommunikere naturvidenskab. Efter skiftet til Kvantify har det arbejde fundet et sted at bo i Scientwist, og her kan jeg gennem forskellige kreative formidlingsprojekter og foredragsvirksomhed få afløb for at levere naturvidenskab med et twist i formater henvendt børn så vel som voksne.

Scientwist

c/o Ulrich Hoff
Amagerfælledvej 12A 3th
2300 København S
CVR: 44272687

Email: hoffulrich@gmail.com

Proudly maintained by Scientwist, powered by WordPress